 |
        |
 |  | 
Sammenligning af brudis og skælis:
 |  | | Brudis FM maskine | TM maskine Skælis (isflager) | Brudis produceres vådt, d.v.s. at isen ud af frysesneglen indeholder en vis mængde vand. Når isen falder ned i magasinet er temperaturen lidt over 0° C. I magasinet afdrypper vandet, således at de enkelte isstykker ikke længere indeholder ”frit” vand, men kan håndteres let. Denne tilstand ændres ikke i en længere periode. Lidt afhængig af omgivelses temperaturen, men sædvanligvis først efter 8-10 timers ophold i magasinet, kan smeltningen blive så kraftig, at der kan dannes større klumper is. Da de enkelte isklumper ikke har regelmæssige former er kontaktfladen mellem de enkelte isstykker kun lille, så sådanne isklumper kan let brækkes fra hinanden og dermed igen blive til brugbar is. Brudis kan kun opbevares ved temperaturer på 0° C eller lidt over, d.v.s. i et isoleret eller måske kølet magasin så vand kan dryppe af. Dersom man forsøger at fryse det, vil der dannes en næsten massiv isblok, der er ubrugelig. Skælis produceres ved temperatur under 0° C og har derfor en helt tør overflade. Dersom isen placeres i et magasin med temperatur over 0° C vil den straks begynde at smelte. Den øverste overflade på isen begynder at smelte og smeltevandet trænger ned i de underliggende lag, hvor det igen fryser, fordi temperaturen der er under 0° C. Der dannes en isblok, der næsten er umulig at bryde i stykker igen, fordi isflagerne har en meget stor kontaktflade. Anvender man et ismagasin med temperatur på 0° C eller derover skal isen bruges indenfor 3-5 timer efter den er produceret, ellers er den ubrugelig. Tiden er altså vigtig. Dersom isen bruges ”frisk” d.v.s. lige efter produktion vil den være meget kold. For at holde denne is i god og ”brugbar” stand skal den opbevares i et isoleret magasin ved temperatur under 0° C. Minus 3°/ minus 5° C er tilstrækkelig, men minus 20° C skader ikke. Isen vil holdes tør. Normalt produceres sådan is, så den fra maskinen falder direkte ned i et fryselager. Den transporteres så senere til brugsstedet, men det forøger håndteringstiden. Bemærk: Skælis direkte fra fryselageret kan normalt ikke anvendes, idet den er for kold og dermed kan beskadige varer, der ikke kan tåle temperaturer under 0° C. Normalt klares dette problem ved, at man efter at skælisen er læsset i transportvogn overhælder det med vand for at hæve temperaturen. Så man ender alligevel op med våd is. Brudis-udstillingsdiske (Fisk, grøntsager m.m.). Brudis kan anvendes umiddelbart efter produktion uden risiko for varerne. Husk at isen for at kunne køle effektivt skal smelte. Hovedmængden af kølingen sker først når isen omdannes til vand. Det er i øvrigt også vigtigt, idet fugtigheden hjælper med at holde varerne friske. Undertiden anvendes for grøntsager tillægskøling i form af et klimaanlæg, der sætter luften i bevægelse og dermed ”udjævner” temperatur og luftens relative luftfugtighed. For fisk kan dette ikke anbefales, lad isen gøre arbejdet! Skælis-udstillingsdiske. Skælis kan ikke bruges umiddelbart efter produktionen eller direkte fra fryselageret, det er for koldt. Det vil kunne give ”frostpletter” og misfarvning af grøntsager og overfladefrysning af fisk. Opbevares det 3-5 timer i et uisoleret lager vil det være ok. Tages det direkte fra et fryselager skal de overbruses med vand for at hæve temperaturen. I direkte kontakt med grøntsager kan det ikke anbefales, idet det kan beskadige varen. For fisk er det ok, dersom temperaturen er korrekt. Afslutningsvis: Ekstra køling kan ikke anbefales, lad isen gøre arbejdet! |
|  |
 |